Annoncér her

Workshop om digital kunst

 

Hej allesammen, Vi er to Digitale Medier og Design studerende fra IT-Universitet i København, der i øjeblikket er igang med at skrive Bachelor projekt om Vallensbæk station der bygges om til Danmarks første offentlige digitale kunsthal. I forbindelse med vores projekt har vi planlagt en workshop og prøver derfor at komme i kontakt med kunstnere og kunstinteresserede, der har lyst til at deltage.

 


Lidt om projektet:

Vallensbæk station bygges om til sommer, og omfatter en radikal ændring af hvad ellers er en helt normal DSB station.  En mere dybdegående gennemgang af de designtiltag der implementeres kan findes her. Hertil er vi igang med et sideløbende designprojekt i samarbejde med dels Vallensbæk kommune og Rosan Bosch Designstudio, hvor vi vil implementere augmented reality som en del af et "usynligt" galleri, der skal tilrettelægges efter kunstnere og kunstinteresserede, der kunne tænke sig at udstille i et digitalt, men samtidigt fysisk rum (hvis 'augmented reality begrebet er svært at håndtere, er der her et eksempel). Rent teknisk vil forbipasserende kunne tilgå en ellers usynlig verden af kunst gennem kameraet på deres smartphone eller tablet. Vallensbæk vil være den første offentlige digitale kunsthal og samtidig vil den også indeholde Danmarks første 'augmented reality galleri'. Vi håber at I kender nogle der kunne være interesserede og kan videreformidle eller sætte os i kontakt med pågældende. Vi kan kontaktes på pell@itu.dk.


Workshoppen vil tage op til to timer og finde sted på IT-Universitetet (Rued Langgaardsvej 7, 2300 København).  Den kommer til at handle om hvordan vi kan designe et bedre sted at udstille og hvordan vi kan forestille os at bruge sådan et udstillingsrum. Det er derfor ikke nødvendigt at man har en dybere forståelse for den tekniske kontekst bag digital kunst eller augmented reality, blot at man føler at det kunne være interessant at udstille (*hvad som helst*), inden for de beskrevne rammer. Ud over at få indflydelse på og indblik i et spændende og nyskabende udstillingsrum, kan vi tilbyde et biograf gavekort af 200 kr. pr. deltager (som gælder til de fleste biografer).


Vh. Peter Ellehammer og Jakob Have.


Oprettet af PeterEK den 2013-04-16 11:43:17

den 2013-04-16 11:43:17

Du er ikke logget ind

Du skal være logget ind, for at kunne deltage aktivt i debatten her på sitet.

Brugernavn:   Adgangskode:  

Glemt dine logindetaljer?

Hvis du har glemt dine logindetaljer, kan du få dem tilsendt ved at indtaste den emailadresse du brugte ved registreringen herunder.