Annoncér her

Encaustic Art voksmaling

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er andre i dette forum, der maler med bivoks - Encaustic Art.  Voksmaling er en spændende men også meget vanedannende beskæftigelse.  Der er vist ikke så mange voksmalere i Danmark, men i Tyskland, Holland og England er der mange.  De kan ses på www.encaustic-international.com

Kom ud af busken, så vi kan udveksle erfaringer.

Hilsen Ingrid Slott

Oprettet af Ingrid den 2006-09-01 15:26:29

bivoks

kicki-jorc den 2006-09-01 15:26:29

Hej Ingrid

 Jeg kender ikke selv noget til bivoks, men jeg har dog en kollega, som har brugt bivoks-pasta engang imellem. Hvordan gør man rent teknisk, når man maler med bivoks? Er det flydende? Og er farverne blandet eller hvordan?

 Det kunne da være sjovt hvis der var voksmalere for Danmark, som kunne mødes i dette forum - god vind med at finde nogle andre som også maler med bivoks!

Det lyder ihvertfald spændende og så er der nogle ret flotte ting på den side du skriver om.

 MVH

 Kicki

 

Hvor bliver man dog klog :-)

admin den 2006-09-01 15:26:29

Jeg kan godt lide kunst, har "halvkunstnere" i familien osv, men alligevel bliver man ved med at blive overrasket over kunst.

Sidste weekend var der et arrangement her i Silkeborg, der hed Åbne Atelierdøre (en årlig begivenhed), og der så jeg noget lavet af papir. Det lignede mest af alt granit / sten eller noget andet, som var støbt. Jeg blev først overbevist, da jeg løftede det, og kunne mærke, at det nok næppe var granit...

Nu lærer jeg så, at man kan male med bivoks! Og oven i købet temmelig avanceret, kan jeg se på ovenstående link... Det er vel netop det der er så fedt ved kunst - at der ikke rigtig er noget, som er rigtigt og forkert.

Steen

Voksmaling

vikanes den 2006-09-01 15:26:29

Hej Ingrid.

 Jeg maler med voks. Sjovt at mødes her, da du jo er min leverandør af materialer. Det er meget vanedannende, det har du ret i.

Har lige prøvet at male på farvet papir. Men der kan jeg kun lide det sorte. Jeg synes at på de andre farver, rød, sølv, guld f.eks. forsvinder farverne og ser meget kedelige ud.  Har du erfaring med dette?

Har også prøvet lærredslignende papir i størrelsen 50 x 70 cm. Det bliver ret flot. Findes dette papir i andre størrelser?

I kan se mine billeder på mine hjemmesider: www.123hjemmeside.dk/vikanes og www.123hjemmeside.dk/Newenergy.

Venlig hilsen Torild

Voksmaling

Ingrid den 2006-09-01 15:26:29

Hej Kike

Undskyld, at jeg først svarer dig nu, men jeg har haft besøg af en modbydelig virus/orm i min pc., så den har været til fransk vask og strygning. 

Voksmaling er meget spændende.  Man maler med et lille rejsestrygejern, og voksen smelter og blander man på selve jernet, hvorefter man "stryger" eller maler med jernet. Man kan også male med en lille loddekolbe, hvis man vil tegne eller skravere.  Du kan se det hele på min hjemmeside www.slott.dk

Mange hilsener

Ingrid

Voksmaling

Ingrid den 2006-09-01 15:26:29

Hej Torild

Ja, hyggeligt at møde dig her.  Jeg håber, du får malet en masse. Jeg har haft vældig travlt i sommer, da jeg fik til opgave at udstille i en af vore lokale kirkers menighedssal.  Kirken hedder Simon Peter, og salen er ret stor, så jeg har haft gang i malejernet.

Det sorte karton er meget spændende at male på, men de andre farver er også gode.  Guld, sølv og rød er gode til julekort, og på det røde har jeg malet nogle kinesisk-inspirerede billeder.  Lærredskartonen har jeg stadig i den helt store størrelse 72 x 102, altså det dobbelte af det, du har prøvet.

Jeg følger løbende med på din hjemmeside.

Mange hilsener

Ingrid

Jeg maler også med bivoks

Niske den 2006-09-01 15:26:29

På min hjemmeside kan I også se mine voksmalerier.

Hos Ingrid S. har jeg fået en fin service omkring diverse materialer/værktøj.

Det er meget spændende at male med bivoks- eller stryge med bivoks.

Jeg undres hver gang over de flotte farver og effekter der kommer frem- blot ved at stryge med et strygejern.

Begynd endelig ikke med et alm. strygejern- det er altså et til voks.

Nogle malerier styrer jeg selv, andre laver faktisk sig selv , når der stryges. En let måde at lave kunst på.

Kan varmt anbefales.

Mvh

Annette Nitzsch

www.modern-art-in.dk

 

Voksmaling

Janett den 2006-09-01 15:26:29

Hej Ingrid,

Vi kender jo hinanden og vores spændende voksmaling. Jeg maler også med acrylfarve og vandfarve sammen med voksen - det giver nogle spændende malerier. Har du prøvet det?

Venlig hilsen

Ritza

www.123hjemmeside.dk/ritza

Voksmaling

Ingrid den 2006-09-01 15:26:29

Hej Ritza

Det er sjovt nok, at du spørger, om jeg har prøvet at male med acryl.  Det er vist det eneste, jeg ikke har prøvet.  Jeg har malet olie - akvarel - porcelænsmaling og meget andet, men nu er det voksmalerierne jeg bruger al min tid på.  Det seneste er portrætter.  Jeg var på et kursus i portrættegning, og det har jeg nu overført til voks.  Det er meget svært men spændende.  Du kan se mit første portræt på www.encaustic-international.com .  Gå ind i persongallerier under "Ingrid".

Mange hilsener

Ingrid

Du er ikke logget ind

Du skal være logget ind, for at kunne deltage aktivt i debatten her på sitet.

Brugernavn:   Adgangskode:  

Glemt dine logindetaljer?

Hvis du har glemt dine logindetaljer, kan du få dem tilsendt ved at indtaste den emailadresse du brugte ved registreringen herunder.